Skabelon: Slutseddel til knallert

slutseddel-billedeStår du og skal købe eller sælge en knallert uden helt at vide hvordan det foregår? Så er du kommet til det rigtige sted!

Hos scooterblog hører vi jævnligt om situationer, hvor der opstår tvivl omkring en handel. Inden man indgår en handel med en anden privat, er der en række forhold man skal tjekke.

For at gøre det lettere for alle parter, har vi udarbejdet en slutseddel der er yderst nyttig ved køb og salg af knallert mellem private.  Det er vigtigt at understrege, at dette dokument ikke er et officielt dokument, men derimod en skabelon på, hvordan en slutseddel kan ende med at se ud. I er naturligvis velkommen til at downloade og printe denne version til brug i virkeligheden. Alle dokumenter med underskrifter er juridisk bindende og man skal derfor sikrer sig at alle oplysninger er korrekte.

Vil du downloade vores version af en slutseddel?

Vi har i samarbejde med eksperter indenfor branchen, sammensat en slutseddel til handel af knallert mellem private. For at gøre det lettest for alle, har vi uploaded en version til word og PDF.

Hvis det er med henblik på at printe vores slutseddel, anbefaler vi at man downloader PDF-versionen og derefter printer den direkte. Har man derimod planer om at ændre i udformningen bør man downloade en word-version, hvorefter man selv kan ændre i de nødvendige informationer. Det er vigtigt at understrege, at scooterblog.dk på ingen måde har andele i nogle former for handler eller lign. Vi har blot udarbejdet et klassisk eksempel på, hvordan en slutseddel evt. kunne se ud, ved de fleste handler mellem private.

Slutseddel til privat handel med knallert (WORD)

Slutseddel til privat handel med knallert (PDF)

Hvorfor skal man underskrive slutseddel?

Så snart en handel er indgået, er der mange aftaler der skal falde på plads. Som udgangspunkt er mundtlige aftaler præcis ligeså juridisk bindende som skriftlige. Problemer er blot, at det er meget svært at bevise hvilke aftaler der er indgået, hvis ikke der findes et skriftligt dokument som kan tydeliggøre hvordan aftalen er strikket sammen. Ofte kan det komme an på bestemte formuleringer eller misforståelser og dette undgås bedst, hvis man har en fysisk slutseddel hvor alle aftaler er skrevet ned til evigt minde. Samtidig er det også praktisk at have adresse op sælger, såfremt der skulle opstå problemer af nogen form.

Må jeg ændre i en slutseddel?

Hvis først dokumentet er underskrevet af begge parter, er det ikke muligt at ændre i oplysningerne på dokumentet. En slutseddel er som udgangspunkt juridisk bindende når det underskrives, men dette annuleres i det øjeblik der redigeres eller ændres i dokumentets informationer/fakta. Det er naturligvis okay at ændre i udformningen af en slutseddel før den underskrives, da der kan være forskellige forhold der vil ændre den nødvendige udformning og indhold for din slutseddel.

Læs også: Tjekliste til køb af brugt scooter/Knallert

1 Trackbacks & Pingbacks

  1. Denne knallert er mest populær i Danmark -

Leave a Reply