TEST af SBS Organic bremsebakker

Gode bremser er lige så vigtigt som stærk motorkræft når det kommer til ræs, det ved alle. Men det er ikke alle der kender til vigtigheden af en god bagbremse i et løb.

– Af Jakob Mørk

SBS organic bremse 2
Tromlebremse i bag er standard udstyr på mange scootermodeller; bl.a. Gilera Runner, Piaggo Zip SP og Yamaha Jog R. Når man så bruger disse scootere til at køre løb er det vigtigt at tromlebremsen i bag er klar på opgaven.
Da jeg kører med tromlebremse bag på min Yamaha Neos og der under et løb er hårdt pres på, har jeg længe ledt efter den optimale løsning uden at skulle montere skivebremse i bag. Det har resulteret i at jeg løbende har testet flere forskellige typer bremsebakker og mange gange uden held.

Test af bremsebakkerne

Til afdeling 5 & 6 af Zenergy Racing i Vojens fik jeg så lejlighed til at teste bremsebakkerne fra SBS, til minarelli motorerne. Mere præcist var der tale om modellen SBS organic som sælges hos Speedline.dk.
Problemet jeg ofte oplever med mange bremsebakker, i forbindelse med ræs, ligger i at bremsematerialet hurtigt hærdes grundet hårdt pres og høje temperaturer i bremsetromlen. Dette resulterer i at bremseeffekten nedsættes kraftigt og i visse tilfælde forsvinder helt.SBS organic bremsemontering

Konklusion

SBS bremsebakkerne overraskede mig positivt.

Der var godt bid i bakkerne og de holdte stort set til den belastning som de blev udsat for igennem 2 dages træning og 2 løb. Jeg oplevede ikke den oftest nedsatte bremseevne igennem løbene og de klarede generelt opgaven så godt som man kan forvente af en tromlebremse, når der køres ræs. Sammenlignet med alle de andre bakker jeg har eksperimenteret med, ligger disse helt klart i toppen.

SBS Bremsebakkerne kan købes hos Speedline til de fleste modeller.

 

Be the first to comment

Leave a Reply