Powerfilter til scooter!

Originalt luftfilter eller nyt powerfilter?

I dag kigger vi nærmere på det område hvor luften kommer ind, før den blandes med benzin.

Indlægget er lavet i samarbejde med Speedline

Hvorfor er der overhovedet et filter?

En luftfilterkasse er ikke specielt køn på denne PGO
En luftfilterkasse er ikke specielt køn på denne PGO

Et filter har en rimelig usexet funktion, nemlig at filtrere luften der kommer ind i motoren. Luften suges ind i karburatoren, hvor den blandes med benzin og forsvinder videre ind og giver os en masse lækker fremdrift i form af fart.

Et normalt filter kommer i form af en luftfilterindsats, der smides i en luftfilterkasse, som kobles til karburatoren. Et originalt luftfilter tager alt snavs og skidt så motoren holdes ren og fri for diverse ting. Den har også en lyddæmpende effekt overfor omverdenen.

Derfor kan powerfilter være en fordel

Der kan være flere fordele ved at skifte fra lufterfilter til powerfilter på sin scooter. Helt grundlæggende så vælger de fleste at skifte til powerfilter fordi deres karburator har brug for mere luft.

OBS: Vi anbefaler altid at man gemmer sine originale dele, da din scooter oftest holder bedre værdi ved et videresalg

Oftest skal karburatoren bruge mere luft i de situationer hvor man forsøger at øge ydeevnen på sin scooter. Det kan være man er gået væsentligt op i dysestørrelse og dermed får væsentlig mere benzin i karburatoren, men eftersom luftfilteret begrænser luftindtaget kan det være nødvendigt at ændre til et powerfilter og dermed give lufte mere “frit spil” til at kunne blæse direkte ind i karburatoren.

Et powerfilter har altså også et filtreringsformål med at begrænse indtaget af snavs i maskinen. Dog er filteret en del grovere af hensyn til luften, hvorfor det også lidt lettere for snavs at slippe igenne,

powerfilter-racing powerfilter-racing-RMS stage6-powerfilter helix-carbon

 Bling-bling faktor

Et powerfilter har også et par mere simple funktioner der er mere jordnære og ligetil. Lyden ændres markant når man skifter til powerfilter og mange nyder lyden på en anden måde. Der kommer mere bund i maskinens brummen og umiddelbart udleder den også lidt flere dB. Der er dog en del debat på området, da alle er enige om at lyden skifter karakter til det federe, men ikke alle er enige om at lyden bliver højere.

Og så er der naturligvis det visuelle perspektiv. En luftfilterkasse er oftest sort, klodset og lavet af billigt plastik. Der er et direkte ucharmerende syn hvorimod et powerfilter i langt højere grad kan farvekombineres med resten af din scooter, samt give et mere råt look.

Bør jeg bruge powerfilter på min maskine?

powerfilter-monteret
Powerfilter smukt monteret

Svært spørgsmål som kun du selv kan svare på . Men inden du bliver enig med dig selv om, at du skal have powerfilter bør du overveje følgende:

  • Har din scooter behov for mere luft grundet øget ydeevne?
  • Skal din knallert larme på en anden måde – måske endda lidt mere?
  • Er du træt af at kigge på den almindelige luftfilterkasse?

– Hvis du kan svare JA til dem alle, så bør du overveje at skifte. Et powerfilter er hverken dyrt eller svært at montere.

Får jeg flere km/t på toppen, kun ved powerfilter?

Flere spørger os, om et powerfilter giver flere km på toppen, hvilket vi ret sikkert kan afvise. Umiddelbart kan der være tale om 1-2 km/t på toppen, men et powerfilter bruges ofte på maskiner hvor der allerede er pillet ved dyse, udstødning, cylinder eller noget andet. Et Powerfilter hjælper blot karburatoren med at få mere luft, fordi den skal performe bedre. Ved standard scootere er der ikke behov for mere luft, hvorfor det heller ikke vil give mere fart. Det vil dog stadig ændre lyden og udtrykket. Så indirekte vil powerfiltret give mere luft til karburatoren og derfor potentielt højere topfart.

Kaldenavne:

Powerfilter, scooterfilter, luftfilter, power luftfiltre, luftfilter udstødning

Udvalgte powerfiltre

stage6-powerfilterpowerfilter-malossi

Polini og Malossi

Både Malossi og Polini laver en lang række powerfiltre til næsten alle maskiner. Deres designs spænder bredt, så vi har udvalgt et par stykker for at vise hvordan de kan se ud.

Prisleje: 199-249 DKK

 

Mest værdi for pengene

powerfilter-racing

Racing Foam powerfilter

Pris: 99,95 DKK

Be the first to comment

Leave a Reply