Thy Sommerbrag

Weekenden d. 8-10 Juli afholdte Scootergruppen.dk og Racetour.dk et stort træf på Thy Karting bane. Træffet indbød til rig mulighed for både sprint- og banekørsel.
– En historie af Frederik Krogh

Træffet åbnede allerede fredag morgen, hvor der var mulighed for at køre på banen. Fredag eftermiddag blev banen lukket for fri kørsel, for at give plads til sprint. Sprinten blev kørt på langsiden af Go-kart banen, hvilket lige præcis var tilpas i forhold til bremselængden. Fredag var der mulighed for at løbe afsted med en pokal til sprinten, da der blev kørt en dag for sig selv.

Det gennemløb var tilstrækkelig til en 1. plads.

Min egen maskine fungere ret så godt og jeg fik kørt en tid på 6,47 hvilket var rimeligt tilfredsstillende, da banen i Thy ikke er voldsomt god at køre hurtige tider på. Det gennemløb var tilstrækkelig til en 1. plads. Der blev lukket for kørslen ved en 18-19 tiden grundet det begyndte at regne en del, dog klarede det op senere hen på aften så der var fin mulighed for at skrue på sin maskine.

Knockout finalerne kvalificere man sig til ved at få kørt nogle hurtige gennemløb.

IMG_7184
Et lille kig ind i træf-livet

Lørdag var en action fyldt dag, med både kvalifikation til racecuppen, rullefelt hele dagen samt sprint ud på eftermiddagen. Ved sprintanlægget om lørdagen var der stor kø i hele tidsrummet, der blev nemlig kørt såkaldte ”knockout” finaler. Det trak en masse nysgerrige ”bane folk” til, som fik lyst til at prøve sprint af. Knockout finalerne kvalificere man sig til ved at få kørt nogle hurtige gennemløb. Ud fra ens bedste kvalifikations tid, blev man lagt i en top 8 hvor man derefter kørte Vind-eller-forsvin kampe. Vi skruede en del på maskinen om fredagen og fik presset tiden ned på 6,39 hvilket er en klar forbedring af den tidligere rekord. Finalerne bød på nogle rigtig spændende gennemløb, da der var flere der lavede ”red-light” eller fik lavet en ringe start, dette endte ud i en helt anden vinder en forventet. Eftersom jeg ikke var voldsomt presset fra modstanderne i min klasse, skulle jeg sørge for at køre nogle ”sikre” finaler uden at satse for meget. Finalerne gik fint for mit vedkomne, og det rakte til en sikker 1. plads.

jeg leverede 19,50 HK i dynocuppen på andet forsøg

IMG_7210
FK Performance stiller op i flere ræs med forskellige maskiner

Søndag var banen kun til folk der kørte almindelig banekørsel, samt dem der kørte i racecuppen. Racecuppen var som altid underholdende og spændende at følge med i, da der bliver kørt ekstra stærkt og presset hårdt på. En del af dem der kørte sprint var desværre kørt hjem lørdag aften, men de der var tilbage fik brugt rullefeltet flittigt. I pausen omkring middag var der kåring af ”Danmarks Flotteste Scooter 2016”. Desværre var der kun 5 tilmeldte, men bestemt flotte maskiner. Personligt deltog jeg selv med to af mine egne. Efter Racecup og rullefelt lukkede ud på eftermiddagen, var der præmieuddeling i de forskellige klasser, og kategorier. Efter jeg leverede 19,50 HK i dynocuppen på andet forsøg, og anden pladsen lavede 19,4 HK træk jeg også en 1. plads hjem der..
Til kåringen af ”Danmarks Flotteste Scooter” løb en rigtig gennemført Yamaha Jog afsted med første pladsen. Joggen der vandt har tidligere leveret hele 25,3 HK og kørt hurtige sprint gennemløb! Selv fik jeg en rigtig fin 3. plads med sprinteren, hvilket var over forventningen.

Hvis du vil se flere billeder eller videoer fra træffet kan du altid hoppe forbi min Facebook side, FK Performance, hvor du som altid kan følge med i hvad der sker.

 

Frederik Krogh – FK Performance

Be the first to comment

Leave a Reply