Skærbæk Raceweekend #3 – sæsonens sidste træf

Skærbæk Raceweekend #3

Af Frederik Krogh

Sæsonen med ræs er, efter en våd sommer, nu slut. Den har budt på mange nye erfaringer og bekendtskaber. Der har desværre ikke været ret mange sprintarrangementer i år – det skyldes desværre en faldende opbakning. Derfor vil jeg anbefale og håbe på, at alle der har overvejet eller har den mindste lyst til at deltage med eller uden deres maskine, bakker op til både sprint og banetræf i 2018-sæsonen. Uden nye deltagere vil sporten desværre dø ud, hvilket ikke må ske! Efter nogle små ændringer i løbet af sommeren har sprinteren nu indfriet de forventninger og planer jeg havde med den. Flere gange har den kørt fra 100cc sprintere med over 30 hk.

Derudover har den i forrige weekend leveret 22,32 HK til kåringen af Danmarks Stærkeste Scooter i Skærbæk. Dette er rekorden på luftkølet cylinder inden for de sidste knap 10 år!

Træffet i Skærbæk var som sædvanligt afholdt af Racetour, som altid får afholdt nogle knaldgode træf. Weekenden bød desværre på en masse regn, men søndag fik vi også tørvejr, hvilket resulterede i en masse kørsel på den fede Go-cart bane.Rullefelt til Skærbæk Raceweekend #3

Lørdag aften afholdte GT-Tuning ”Højeste Topfart” på sit rullefelt. Førstepladsen endte på hele 197,4 km/t, på en et cylindretscooter. Det er vildt!

Traditionen tro skulle der kåres ”Danmarks Flotteste Scooter” her sidst på sæsonen og selvfølgelig i Skærbæk. Der var en stor blanding af udstillede maskiner, alt fra baneracere til en gammel Puch Maxi. Personligt stillede jeg selv op med min gamle Puch, som før har taget titlen, det var dog i 2015. Vi var tilstede søndag, hvor det meste af dagen blev brugt på rullefeltet. Som nævnt endte det ud i 22,32 HK, hvilket er en forbedring med 0,5 HK i forhold til sidste sæson, hvilket er ganske tilfredsstillende.

Da det var tid til præmieoverrækkelse, ventede jeg spændt på kåring af vinderen med flotteste – med stor overraskelse kunne jeg stille mig øverst på skamlen, med titlen ”Danmarks Flotteste Scooter 2017”

IMG_8540Sæsonen er slut, hvad næste år byder på. Det må tiden vise. Husk at allerede nu kan du tjekke træf kalenderen ud på Racetour’ facebook side. Der er allerede sat 6 træf i kalenderen. To af dem bliver i Thy med race fredag, lørdag og søndag. Alle dage bliver der også kørt sprint. Derudover er GT-Tuning også til steder med sit mobile rullefelt. Så der er rig mulighed for at få prøvet maskinen af på alle måder! Første træf for 2018 sæsonen er 27. april i Skærbæk.

 

Jeg vil gerne sig stor tak til jer der har hjulpet til, og en stor tak til mine sponsorer:

Speedline.dk
JB Autolakering
HK Multiservice
Ringkøbing Skilte
Sparrekassen Balling – Holstebro
FTZ Autodele & og Værktøj A/S – Ringkøbing

Be the first to comment

Leave a Reply